Nu om dage, hvor produktivitet af en eller anden grund er blevet et personligt mål blandt de fleste mennesker, selv udenfor arbejdspladsen, hører vi ikke længere folk snakke om tidsfordriv. Det plejede dog at være ganske udbredt bevidst at kaste sig over tidsfordriv – og med god grund.
Hvis du gerne vil være en succesfuld person, så er du nemlig nødt til at kunne bruge tidsfordriv på en konstruktiv måde. Men det skal selvfølgeligt gøres ordentligt. Hvis du ikke benytter dig af tidsfordriv, så giver du ikke dig selv tid til refleksion: og så ”forsvinder” du ligeså langsomt. Du er ikke længere et individ med dine egne holdninger, drømme og ambitioner. Du er blot et tandhjul i en maskine, hvor du konstant stresser over, at opfylde den rolle du er blevet givet, på så effektiv vis som muligt. Du begynder at tro på den illusion der er blevet opsat om, at din værdi som menneske er direkte knyttet til din produktivitet på arbejdet.
Men hvad er så forskellen på ”ordentlig” tidsfordriv, og dårlig tidsfordriv? Det hænger fuldstændigt sammen med, hvor meget du er til stede, og hvor aktiv du er i fordrivelsen af tiden. Mange kalder det for tidsfordriv, når de kommer hjem efter en lang arbejdsdag, og sætter sig foran fjernsynet. Her går tiden jo, på noget der ikke som sådan kan kaldes ”produktivt”, men vi finder det okay, fordi vi jo skal ”lade op”. Men det er jo en passiv form for tidsfordriv: du er ikke involveret. Måske vælger du kanalen eller filmen du sætter dig til at se. Men efter det, er du bare en passiv tilskuer, der lader dig føre af instruktøren eller programvælgerens præferencer og intentioner. I praksis betyder det, at du aldrig er dig selv: du træffer aldrig dine egne beslutninger, tænker aldrig over hvad du gerne vil, og tilsidesætter dig selv hver eneste time, af hver eneste dag. Det er derfor ikke en ordentlig form for tidsfordriv: du bliver stadig instrueret, har stadig ingen kontrol.
Tidsfordriv er vigtigt, men det skal gøres ordentligt. Det skal være noget, hvor du er i kontrol, og hvor du er aktivt involveret i en kreativ proces. Et godt eksempel her er tidsfordriv med puslespil: du kan ikke bare sidde passivt og se et puslespil blive løst. Du er nødt til selv at gøre noget. Du er nødt til at kigge på de forskellige brikker, opstille teorier, prøve ting af. Nogle gange fejler du, og du lærer af dine fejl. Du udvikler strategier og bliver bedre og bedre. Det er stadig ren tidsfordriv: du tjener ikke penge på at lægge puslespillet, og det er ikke noget der imponerer din chef eller dine kolleger. Men det er hele pointen: det er en aktivitet af dig og for dig. Det er noget du gør for dig selv: det er en aktivitet der giver dig tid til at tænke og reflektere, og være helt dig selv.
