Hvis du også er midt i trediverne, eller over, så har du næsten med garanti været gæst til en helt masse bryllupper. De første par gange er det da en helt fantastisk begivenhed, og man glæder sig over, at kunne fejre disse to menneskers kærlighed. Men når man er nået til det fjerde eller femte bryllup, så er det som om det magiske ved bryllupper er ved at gå lidt af dem. Det begynder at være kedeligt, og en ren gentagelse af de sidste bryllupper du har været til. Hvordan kan det være? Hvordan kan en fest der er så stor og betydningsfuld ende ud med at opleves som kedelig og intetsigende?
For mig at se ligger et stort problem her i, at folk faktisk ikke sætter sig for at holde deres drømme bryllup. De påstår måske, at det er det de er i gang med at planlægge, men det ender bare sjældent sådan. Uanset hvor mange penge man bruger på et bryllup, så ender det næsten altid med at være ét stort kompromis af en fest. Der er nemlig mange eksterne forventninger og typer af pres på et bryllup, og det gør at man ikke længere føler at man har helt frit spil.
Bruden og brudgommen har selvfølgeligt deres forskellige meninger om hvordan brylluppet skal se ud, men det er typisk til at finde ud af. Det er trods alt bare to mennesker, der elsker hinanden, der skal nå frem til hvordan de helst vil fejre dette faktum sammen. Men så har vi svigerforældrene på begge sider, der også har deres egne idéer, eller specielle familie traditioner. Selv hvis man har lyst til at ignorere disse input, så ved man godt, at det nok ikke er særligt smart. Når man skal til at giftes, så betyder det typisk at man er ved at træde et stort skridt ind i sit liv sammen. Det virker farligt at gøre sig uvenner med svigerforældrene, eller ens egne forældre for den sags skyld, på dette tidspunkt i ens forhold. Derudover er der selvfølgeligt alle samfundets forventninger, og det gæsterne regner med der kommer til at ske.
Men hvad hvis vi bare glemte dette? Hvis folk bare gik ud og fejrede deres kærlighed til hinanden på den måde de havde lyst til? Jeg tror det ville være langt sjovere! Det ville være ligesom festerne tilbage på Vandel efterskole som altid var sjove og festlige. Det var lige meget hvor mange efterskole fester man var til, så blev det aldrig kedeligt. Og hemmeligheden her var, at det var helt okay at bryde med traditionerne og forventningerne! Hver ny fest var en ny oplevelse, og den eller dem der arrangerede festen satte altid deres personlige præg på tingene. Det er sådan folks bryllupper burde se ud ? det burde ?bare? være en fest, hvor de satte stemningen og temaet.