Jeg tror at de fleste mennesker inderst inde har et godt hjerte. Det kan godt nogle gange være svært at tro på, når vi hører om alle de forfærdelige ting i nyhederne, eller selv bliver udsat for noget uretfærdigt i løbet af hverdagen. Men det der har overbevist mig om, at de fleste mennesker er gode er, at jeg altid ender med den opfattelse, når jeg lærer nogen at kende. Hvis en person behandler mig dårligt, eller jeg har indtryk af at de er ”onde”, så gør jeg altid noget ud af, at komme til at lære dem at kende. Det ender næsten altid med, at jeg finder ud af, at de slet ikke er så slemme. En person kan sagtens have individuelle handlinger der ser onde ud på overfladen, men når først man lærer dem at kende ser man, at det aldrig var deres hensigt. De fleste mennesker ønsker andre det godt, men vi er alle under en vis form for pres, og kan ikke altid leve op til vores egne standarder. Samtidig kan det være svært at gennemskue hvad en anden person tænker når de gør noget, og det kan være let at se ondskab, når der blot er tale om ignorance.
En ting jeg dog har fundet ud af er, at folk har det med at opføre sig dårligt, hvis de ser andre opfører sig dårligt. Hvis dit postbud har kastet din pakke så meget rundt, at det du havde bestilt er gået i stykker, så er der god risiko for at du lader det gå ud over nogen eller noget i forbindelse med din egen arbejdsdag. Det er som om dårlig opførsel avler dårlig opførsel. Men det modsatte er også tilfældet: når vi ser nogen der gør noget godt, så får vi selv lyst til at gøre verden til et bedre sted. Så jeg forsøger altid at gøre et godt indtryk, så jeg kan inspirere andre til at leve efter deres gode hjerte.
Det er slet ikke så svært som det lyder. På min arbejdsplads overhørte jeg, at mange var trætte af, at de altid manglede nogle essentielle ting på kontoret. Jeg gjorde det til min opgave, at løse dette problem, så de små irritationer ville forsvinde og folk ville have mere overskud. Jeg sendte en email rundt, og bad alle om at nævne de kontorartikler de følte de manglede, og så ville jeg samle dem på en liste og sende dem til den ansvarlige afdeling. Jeg fik rigtigt mange svar, og stort set alle takkede mig for min indsats: det var tydeligvis noget, der var behov for. Da min liste var skrevet og sendt afsted gik der ikke lang tid før de nye kontorartikler ankom. Jeg havde slet ikke troet det, men nu blev jeg hyldet som en helt!
