Moden Holder Fast i det Simple og Smider det Komplicerede Væk

Vi ved alle sammen hvordan moden ændrer sig hele tiden. Nogle gange er det små ændringer fra den ene uge eller måned til den anden, og det er ikke alle der følger helt med på dette plan: det er mest dem, der ønsker at være først ude med de store forandringer. Den sæson-betonede mode kan alle dog følge med i, fordi der sker en naturlig udskiftning af vores tøj. Når vi går fra sommer til efterår, så er det helt naturligt at stoppe med at gå i shorts og t-shirt, og fra efterår til vinter begynder vi at finde det varme tøj frem. Fra vinteren og ind i foråret begynder vi så småt at finde farverne frem igen, for at fejre at vejret bliver bedre, og så går vi amok med sommer-mode når solen virkeligt skinner. Fordi vi har disse sæsoner, der meget skarpt opdeler typen af tøj vi har på, så går moden hurtigt ind og har en indflydelse her. Der er gået næsten et år, siden du sidst havde sommertøj på, så det er kun naturligt at du skal ud og have noget nyt sommertøj, når det bliver sommer igen. På den måde er moden rigtig tydelig hver eneste sæson: der er ikke to vintre eller somre der ligner hinanden.

Når man tænker på mode, så tænker de fleste på den evige forandring. Noget er moderne ét år, og er det ikke længere året efter. Tendenserne skifter, og man må udskifte flere dele af sin garderobe, hvis man vil følge med tiden. Men har du nogensinde overvejet de ting, som moden tager med sig fra år til år?

Jo mere kompliceret noget tøj er, jo sværere har det ved, at overleve i mere end en enkelt sæson. Kompliceret påklædning er nemlig noget der vækker opmærksomhed, og det betyder at andre vil se på det og dømme det. Det er meget tydeligt hvis du har noget på, der var moderne sidste år, hvis det er noget der fanger folks blik. Derfor er det komplicerede tøj typisk noget der er hyper-moderne lige nu, og så forsvinder for evigt, eller i hvert fald i mange år. Men de simple ting: de forbliver moderne i lang tid.

Her er klip klapper et rigtigt godt eksempel. Når du tager på stranden om sommeren, så vil du sikkert have en bikini eller badedragt på, som følger den nuværende mode. Du har sikret dig at den er i de rigtige farver, og har et design der passer til tiden. Men du bekymrer dig ikke om dine klip klapper: de er nemlig så simple og praktiske, at moden aldrig har gjort op med dem. De har været moderne i årevis nu, og det ser ikke ud til at forandre sig: de har overlevet så længe, at folk knap nok lægger mærke til dem.