Der findes nok ikke en eneste TV serie der har fanget flere danskere de seneste år, end How I Met Your Mother har. Der har selvfølgeligt været et par stykker, der har stjålet folks opmærksomhed et kort stykke tid. Både Breaking Bad og Game of Thrones formåede at blive vildt populære, og blive set af stort set alle. Men de er begge kortere historier, som relativt hurtigt bliver set ”færdigt”. Det er anderledes med TV serier som HIMYM: det føles som en historie der aldrig slutter. Man føler man kender de mennesker der er i showet, som om man er en del af vennegruppen. Eller i hvert fald en flue på væggen uge efter uge, når den fantastiske vennegruppe igen mødes på baren.
De fleste har også en karakter, som de identificerer sig mere med end de andre. Noget interessant jeg har lagt mærke til der er, at der nogle gange er forskel på hvem man selv identificerer sig med, og hvem andre synes man minder mest om. Den slags er altid værd at kigge nærmere på, da man dels kan lære noget om sig selv, og dels kan lære noget omkring hvordan man fremstår overfor andre. Overraskende ofte er der dog enorm enighed omkring hvem der ligner hvem, og man kan typisk også godt selv se det. Der er dog én gruppe, der plejer at være blinde overfor sig selv. Det er de typiske ”mandlige mænd”. Dem der føler en stærk maskulin energi, som de føler er kernen for deres identitet. Mange af disse mænd har det nemlig med at sige, at de identificerer sig mest med Barney. Barney Stinson er nemlig fyren der får alle pigerne. Han går i jakkesæt og fører sig frem, og ingen kan konkurrere med hans bog fyldt med scoretricks.
Men spørger man andre, hvem disse maskuline typer minder mest om, at plejer de at sige Marshall Eriksen. Den store teddy-bamse, der nok er så fjernt fra Barney som man kan komme. Hvordan kan det være? Det er da underligt, at en person kan føle sig som det andet, men blive opfattet som det andet.
Hemmeligheden ligger i, at Marshall faktisk er mere maskulin end Barney Stinson er. Marshall er nemlig en rgtig mand. Det er ham man går til, hvis man skal have skåret en spånplade ud når man er i gang med at ombygge sit hus. Det er ham man gerne vil have på sin side, hvis der opstår en slåskamp. Han emmer af maskulinitet, og han tør endda stå ved sin bløde side.
Barney har blot en facade af alt det, mange forbinder med hyper maskulinitet. Men det er samtidig ret tydeligt, at det bare er en facade. Han kompenserer konstant for et eller andet: en indre usikkerhed..
