Jeg var for nyligt til et arrangement med min kærestes familie. Det var første gang jeg mødte mange af dem, og det var helt sikkert det største familiearrangement på hendes side jeg havde været med til. Hendes familie var nogle helt fantastiske mennesker, og de var alle rigtigt gode til at sætte sig og snakke med mig. Det var dejligt at møde så mange nye mennesker, der virkeligt gjorde noget for, at jeg skulle føle mig godt tilpas og som en del af deres familie.
En af de ting de spurgte mig om var, om det her arrangement var anderledes end dem, vi selv holdt i min familie. Min kæreste havde ikke været til nogle af vores arrangementer endnu, og hun var en smule nervøs. Jeg kiggede mig omkring, og det hele så ret almindeligt ud. Men pludseligt var der en forskel der sprang i øjnene på mig: ingen så ud til at spille brætspil her.
Brætspil har altid været en stor del af den måde vi socialiserer med hinanden på i min familie. Det har været en fast del af familie-livet i al den tid jeg kan huske, så det var derfor det tog mig et stykke tid at lægge mærke til, at ingen spillede her. Jeg havde taget det som en selvfølge, at der var gang i Settlers og Whist på de forskellige borde. Men det var ikke tilfældet her.
Så jeg nævnte det overfor dem som den eneste forskel jeg lige umiddelbart kunne se. Min kærestes bedstemor nikkede, og sagde at det også var noget hun savnede! Men nu hvor alle spillene lå på ?de der computere?, så tænkte hun ikke, at det var til at lokke nogen til at spille de ikke-digitale spil længere. Jeg kunne da også se, at nogle af børnene sad rundt omkring og spillede på deres håndholdte spillemaskiner. Nogle sad helt alene, mens andre havde nogle af de mindre børn siddende ved rundt om sig, som kiggede på den samme lille skærm.
Jeg kunne godt forstå, at det på overfladen så ud til, at introduktionen af brætspil ville være en umulighed. Hvordan kan noget så kedeligt som farvet pap og plastik figurer konkurrerer med farverige 3D verdener med tilhørende musik?
Men så igen: er brætspil og computerspil overhovedet i konkurrence med hinanden? For mig at se er det to vidt forskellige verdener. Computerspillene skaber en verden man kan lade sig opsluge af, når man gerne vil væk fra virkeligheden et øjeblik. Brætspil er derimod en platform man sidder sammen omkring, og kommer tættere på hinanden ved at spille. Det tror jeg at selv børnene på spillemaskinerne ville kunne se.
Så til det næste arrangement havde kæresten og jeg fyldt bagagerummet på vores Renault Captur med diverse brætspil, og du kan tro det var en kæmpe succes! Børnene smed deres Nintendo maskiner langt væk, når der pludseligt var en mulighed for at spille noget sammen med resten af familien.