Hvis du taler med en hvilken som helst person, der har haft et år eller mere på en højskole, så vil du høre dem rose det til skyerne. Det er næsten uden undtagelse, at folk har en fantastisk tid mens de går på højskole. Det er nemlig tid der er dedikeret til at danne sig, ikke blot på et fagligt plan, men på et personligt plan. Der kan være mange forskellige motivationer for at tage på højskole, men resultatet er altid det samme: man kommer ud som et mere helt menneske.
Vi lever i en tid hvor alting går hurtigt, alt skal være effektivt og alt er lagt i system. Du bliver født i et bur, og forventes at træde i hamsterhjulet hele dit liv. Du går i den obligatoriske folkeskole og bruger 10 år af dit liv der. Så forventes det i stigende grad at du fortsætter på gymnasiet, hvor endnu 2 eller 3 år af dit liv bliver styret af strukturerede lærerplaner. Når du endelig er færdig der, jamen så er det kun naturligt at du fortsætter på universitetet og bruger 3, eller gerne 5, år mere der. Det er den plan der er lagt for os: den retning samfundet skubber os i. Og mange af os følger bare trop. Det er skræmmende at skulle bryde med konventioner eller forventninger, og selvom skolearbejde ikke altid er sjovt eller nemt, så er det i det mindste trygt. Man ved hvad man går ind til, og man behøver ikke træffe sine egne valg. Men samtidig vil der vokse et tomrum inden i én selv: denne retning der er lagt, er ikke lagt for dig. Den er ikke tilpasset dig som menneske, og har ingen elementer i sig, der hjælper med at udvikle dine særlige sider. Det er en skabelon som passer til alle, og som har til formål at skabe små produktive kloner. Du kan ikke forvente at vokse som menneske eller nå nogen som helst form for selvrealisering, før du selv tager kontrollen.
Og det er her hvor højskolerne kommer ind i billedet. En højskole fokuserer nemlig på det vi traditionelt kaldte for dannelse. Ikke faglige kompetencer eller flotte diplomer: men en reel udforskning af det menneskelige potentiale. Det at blive et helt menneske, med kontrol over sin egen skæbne. Det er da intet under, at højskoler altid har været ”sjove” – intet føles bedre, end at lære sig selv bedre at kende og begynde at opfylde sit potentiale!
Og højskolerne har skam ikke stået stille! Faktisk har det aldrig været vildere at tage på højskole. Tag bare Dansk Studie Center for eksempel: en højskole i udlandet! Det er selvfølgeligt en naturlig udvikling af hele højskole-konceptet: hvor vokser man mere frit, end i et sted der bryder med den kultur man er vokset op i, og gør én opmærksom på livets mange muligheder?
